Hjem / Trykte medier / Selvudgivelse / Opsætning af bog

Indholdslayout

Opsætning af
bog til tryk.

Opsætning af bog handler om alt det der sker indeni — typografi, margener, kapitler, sidetal og den rytme der gør bogen behagelig at læse i timevis. Det er det håndværk der adskiller en professionel bogproduktion fra et Word-dokument der er gået i tryk.

Adobe
Suite
Typografi
til lange tekster
PDF/X
Trykklar leverance
Læsbar
Hele vejen igennem
Det grundlæggende

Hvad er god bogopsætning?

En bog der er sat godt op mærker man — men man lægger ikke mærke til det. God typografi og layout er usynlig. Det er først når noget er galt at det stikker ud: en linje der er for lang, et kapitelhoved der sidder på en bagside, en skriftstørrelse der giver øjensmerter efter to sider. Orphans og widows.

Opsætning af bog handler om at skabe den bedste ramme for indholdet. Det kræver forståelse for, hvordan folk læser lange tekster — og viden om de typografiske konventioner der er opstået over hundredevis af år med bogproduktion.

“Typografi er usynlig når den virker. Det er det sværeste af alt.”

01

Skriftstørrelse & linjeafstand

Brødtekst i en bog er typisk 10-12 pt med en linjeafstand på 130-150%. For lidt luft trætter øjnene. For meget luft mister man rytmen.

02

Margener & bleeds

Indre og ydre margener, topmargen og bundmargen — plus ekstra plads til indbindingen. Det samlede tekstfelt kaldes spejlet (mirror).

03

Kapitler & hierarki

Kapiteloverskrifter, underoverskrifter, indryk — et klart hierarki guider læseren igennem bogen uden at de tænker over det.

Processen

Sådan arbejder jeg.

01

Manuskript ind

Du leverer dit manuskript i Word eller tilsvarende. Jeg gennemgår det og afklarer stil, genre og eventuelle særlige ønsker.

02

Stil og typografi

Skriftvalg, skriftstørrelser, linjeafstand og margener sættes op — baseret på genre og det specifikke format bogen skal trykkes i.

03

Opsætning og flow

Manuskriptet sættes op side for side i Adobe InDesign med fokus på læselighed og rytme. Kapitler, sidetal og eventuelle billeder placeres.

04

Trykklar fil

Filen leveres som PDF/X med korrekte bleeds, margener, CMYK og 300 DPI på eventuelle billeder. Klar til direkte upload hos trykkeriet.

Hvad jeg
arbejder med.

Alt fra manuskript til trykklar indholdsfil — du leverer teksten, jeg leverer bogen.

Typografiopsætning

Skriftvalg og hierarki til brødtekst, overskrifter, citater og øvrige tekstelementer i bogen.

Bleed & margener

Korrekte margener tilpasset format og indbinding — med ekstra indre margen til ryglimningen.

Kapitelopsætning

Kapitler starter konsekvent på højresiden (recto), med stilfulde kapiteloverskrifter og korrekt sidestartformattering.

Sidetal & kolofon

Sidetal placeret korrekt, kolofon (copyright-side) sat op med de nødvendige informationer.

Billeder & illustrationer

Integration af billeder i teksten med korrekt opløsning, placeringer og eventuelle billedtekster.

Trykklare filer

Indholdsfil leveret trykklar — korrekte bleeds og margener, CMYK og embedded fonts. Klar til upload.
Spørgsmål & Svar

FAQ

Vil du vide mere om grafisk design? Skriv til mig.

Korrektur er gennemlæsning og rettelse af sprog — stavefejl, grammatik, kommasætning. Opsætning (eller typesætning) er den grafiske tilrettelæggelse — typografi, margener, kapitler og layout. Begge dele er vigtige, men det er to forskellige opgaver. Jeg tager mig af opsætningen — korrekturlæsning forudsætter jeg at du selv har styr på, eller finder en korrekturlæser til.
Det er muligt, men Word er ikke designet til bogproduktion. Det mangler præcis kontrol over typografi, orddeling og sideflow — og det leverer ikke natively trykklar PDF/X. Resultatet vil typisk se mere amatørmæssigt ud end en professionel opsætning i Adobe InDesign. Mange selvudgivere starter i Word og opgraderer til professionel opsætning når de ser forskellen.
Til brødtekst i en roman eller fagbog er serif-skrifttyper som Garamond, Palatino, Caslon eller Minion klassiske valg — de er designet til lange tekster på papir. Sans-serif fungerer godt til overskrifter og faktabokse, men er sjældnere brugt til lange brødtekster i trykte bøger. Det endelige valg afhænger af bogens genre og udtryk.
Det afhænger af bogformat, skriftstørrelse, linjeafstand og margener. Som tommelfingerregel: et manuskript på 80.000 ord i A5-format vil typisk fylde 250-350 sider afhængigt af opsætningen. Jeg kan give et estimat så snart jeg ser manuskriptet og vi har valgt format.
Tag fat i mig

Fortæl mig om din bog.

Har du et manuskript der er klar — eller næsten klar? Skriv til mig og fortæl hvad du er i gang med.