WWF Plakatkonkurrence
Opgaven
WWF lancerede en plakatkonkurrence med temaet livet i Københavns Havn — med udgangspunkt i WWF’s nye naturbeskrivelse af de arter der lever i og omkring havnen. Deltagerne skulle vise livet under — og eventuelt over — havoverfladen, og inkludere mindst to arter fra naturbeskrivelsen.
Formatet var åbent: tegning, maleri, collage eller noget helt fjerde. Det vigtigste var at formidle det biologiske liv på en måde der fangede og engagerede.
Tilgang
Jeg valgte at lave en illustreret komposition der viser havmiljøet i snit — med overfladen som den visuelle grænse mellem to verdener. Under vandet: de konkrete arter fra naturbeskrivelsen sat ind i deres rette habitat. Over vandet: de tegn og spor som havlivet efterlader.
Stilen er bevidst naturillustrativ snarere end grafisk abstrakt — for at understøtte WWF’s formidlingsprofil og gøre arterne genkendelige for den brede offentlighed.
Resultat
Plakaten kom videre til nomineringsrunden, men vandt ikke i den endelige bedømmelse. Det var alligevel et projekt der gav mulighed for at kombinere naturfaglig research med illustrationshåndværk — og et godt eksempel på design der tjener et formidlingsformål frem for et kommercielt.